Hjemmeblegning

Alle får mere gule tænder med alderen, men de mest almindelige årsager til, at tænderne kan blive misfarvede, er et stort alkoholforbrug og en hyppig indtagelse af farveholdige drikke-/ fødevarer fx kaffe, te, rødvin, rødbeder o.lign. Skader på tænderne ved fald eller et slag samt nogle specielle medikamenter kan også misfarve tænderne.

Hvad er tandblegning?

Tandblegning er en blegeproces, der ved at spalte store farvede molekyler til mindre kan lysne en gullig misfarvning af tænderne,
Ved tandblegning kan tænderne almindeligvis blive lysnet 1-2 toner på farveskalaen.
Det er ikke muligt at blege tænderne lysere end den oprindelige (naturlige) tandfarve.

Når du vælger hjemmeblegning

Før hjemmeblegningen kan påbegyndes, er det en god ide at få renset dine tænder grundigt hos en tandplejer eller tandlæge i tilfælde af, at der skulle sidde gammel plak, tandsten eller misfarvninger. Det er nemlig vigtigt, at tænderne er helt rene, inden hjemmeblegningen kan påbegyndes. Hvis du har fyldninger på forsiden af fortænderne i over-/ undermunden, bør du regne med, at disse evt. skal skiftes efter endt behandling.
Et godt behandlingsresultat afhænger af din mundhygiejne samt dit private forbrug af tobak og farveholdige drikke-/ fødevarer.

Fremstilling af blegeskinner

Når du møder på klinikken vil du fået scannet din over- og undermund til fremstilling af dine blegeskinner. Endvidere vil vi også tage en farveprøve af din nuværende tandfarve til sammenligning af det opnåede/ endelige blegningsresultat. Du skal påregne, at der går ca. 1-2 uger, før vi kan have dine blegeskinner klar. Du vil få udleveret dine blegeskinner på klinikken. Her tjekker vi, om de slutter ordentligt til dit tandsæt og giver dig grundig instruktion i brugen heraf.