Unge på 16 og 17 år

Alle kommuner tilbyder gratis tandpleje til børn og unge, indtil de fylder 18 år. Som 16-17-årig kan du dog frit vælge tandlæge og samtidig beholde det kommunale tilskud, så behandlingen forbliver gratis. Det betyder, at hvis du fx er fyldt 16 år og ønsker at gå til tandlæge hos os, skal du blot bede din kommunale tandpleje om at blive udskrevet hos dem. De vil derefter sørge for at overføre alle relevante oplysninger om dit tandsæt til os.

Når du er fyldt 18 år, fortsætter vi selvfølgelig med at indkalde dig til undersøgelse og evt. behandling, så du kan bevare en sund mund og fastholde de gode hjemmetandplejevaner.