I langt de fleste tilfælde opstår dårlig ånde på grund af særlige mundbakterier, som ikke bliver fjernet ved almindelig tandbørstning.
Disse bakterier lever hovedsageligt i furer på den bageste del af tungen og i dybe tandkødslommer.
Ved paradentose er forekomsten af de dårligt lugtende bakterier særlig stor.
Dårlig ånde kan også opstå ved en nedsat spytproduktion, som optræder ved fx:
- Sygdomme i spytkirtlerne
- Autoimmunsygdomme (Sjøgrens Syndrom)
- Et stort kaffe-, alkohol- eller tobaksforbrug
- Som bivirkning ved visse typer medikamenter (antidepressiva, sedativa, antihistaminer m.fl.)
- Strålebehandling i hoved-/ halsregionen
- Aldersbestemte forandringer i spytkirtelvævet
- Dårlig mundhygiejne
For at undgå dårlig ånde er det derfor en god ide at børste tungen med en separat blød tandbørste eller anvende en tungeskraber og derved fjerne de ildelugtende mundbakterier.
Du kan også anvende et mundskyllemiddel eller sugetabletter, der indeholder zink. Zink nedsætter nemlig mundbakteriernes udskillelse af svovlholdige stoffer, som bidrager til en dårlig ånde.
Endvidere kan du forebygge dårlig ånde ved en grundig tandrensning og instruktion i gode mundhygiejnevaner hos tandlæge eller tandplejer.
Læs hvad vores patienter siger om os
Kontaktinformation
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandlinger eller gerne vil have en tid. Vil du i kontakt med os hurtigst muligt – eller har du brug for en akuttid – anbefaler vi, at du ringer til os på 73 70 85 00. Du kan også sende os en mail. Undgå dog at opgive følsomme oplysninger pr. mail.
Esther Aggebos Gade 2, st., 8000 Aarhus C – Se på google maps
73 70 85 00 – t@ndlæge.dk